EVANGELISK OG SOCIALT ARBEJDE
–
STILLINGSOPSLAG
Ny projektleder til Familienetværket i Bethaniakirken
Vi søger projektleder til Familienetværket i Aalborg Centrum til en stilling på, i udgangspunktet, 10 timer om ugen.
Vil du vide mere om stillingen, kan du læse videre ved at trykke på linket.
Kontakt gerne Camilla Westen, 51 92 77 55 camilla@bethania.dk, hvis det kunne være noget for dig.

Alle børn fortjener en god julegave!
GAVEN
GAVEN er et julehjælps-arrangement, hvor udsatte familier og ramte enlige forsørgere kan søge om en god julegave til deres børn.
Alle godkendte ansøgere inviteres til et uddelingsarrangement, som er både hyggeligt, hjerteligt og julet. Man kan komme og gå som det passer, men erfaringen viser, at mange slår sig ned om de julepyntede borde og nyder en godte, en kop kaffe og får en snak med en venlig frivillig.
Her er hvad nogle GAVEN-modtagere har udtalt:
– “Det var en stor fornøjelse for os alle i familien og mest for mine børn, som blev meget glad for de gaver de har fået.”
– “Jeg er meget taknemmelig for at kunne været med i dag, og min datter blev meget glad for sin gave, som hun havde ønsket sig. Vi havde en rigtig hyggelig og sjov dag, hvor vi fik oplevet en masse. Min datter var især glad for alle de små begivenheder og konkurrencer I havde opstillet, hvor hun fik mulighed for at dekorere et julelys og vinde slim, som hun jo er så glad for.”
– “Tak for alt det I har gjort for os. Det var en stor fornøjelse for os alle i familien og mest for mine børn, som blev meget glad for gaverne.”
– “Vi er utrolige taknemmelige for den fine julehjælp vi har modtaget. Min søn blev utrolig glad for gaven. I havde sørget for en masse fine aktiviteter som både børn og forældre fik glæde af. Min søn fik ansigts maling – han blev til en spiderman! Kæmpe hit. Han fik lov til at dekorere et julelys med pynt og fik fanget nogle fisk. Hvor var det fint, at I havde sørget for kaffe, kage og andre godter! Jeres medarbejdere var søde og kom godt rundt til de forskellige mennesker der var. Tusinde tak for en god oplevelse.”
– “Mange tak for et kærligt og dejligt arrangement. Skønt at se glade og smilende børn og voksne, og mærker en varm og kærlig atmosfære. Min datter hyggede sig meget til arrangement og er meget glad for sin gave. Kærlig hilsen en lykkelig mor.”

Socialt arbejde
FAMILIENETVÆRKET
I starten af 2021 vil Bethaniakirken i samarbejde med Blå Kors skabe en ny ramme for familier og enlige forsørgere, som er ramt af livets hårde realiteter – f.eks. arbejdsløshed, sygdom, dødsfald, misbrug, vold, økonomisk pres eller skilsmisse. Listen er lang, men hvis man ønsker at komme et rart sted med varmt fællesskab, aktiviteter for børn og voksne, fællesspisning og en andagt for dem der har lyst, så er Familienetværket lige sagen – og så er det gratis!
Se indslag fra TV2 Nord den 17. november herunder.
til hjerne, hjerte og hænder!
SKOLEKLAR
Skoleklar er et arrangement der sigter mod at give børn i Aalborg en god oplevelse med at starte i skole igen efter sommerferien, ved at sætte fokus på læringsrelevante aktiviteter. Forældre er også velkomne og alle deltagere inviteres til fællesspisning med efterfølgende brugbar overraskelse.
Læringsaktiviteter til hjernen – fællesskab om aftensmaden til hjertet – brugbar overraskelse til hænderne – det er hvad Skoleklar kan tilbyde, og her er hvad nogle af forældrene havde at sige om arrangementet:
Her er hvad nogle forældre har udtalt om SKOLEKLAR
“Tusind tak for i dag. Det var et rigtig flot initiativ. Og især til vores yngste, som skal starte i årgang 0. – hun blev begejstret!”
“Mega godt skolestartsarrangement – tusind tak.”
“Børnene syntes at det var en super eftermiddag
“1000 tak for et super godt arrangement. Min datter har virkelig nydt det, og hun havde det så hyggeligt og sjovt. Det var så gennemført og I var så gode”
“Fedt arrangement! Pigerne havde sådan hygget sig! Tusind tak for de fine skolestartsgaver!”
“Det var et mega godt arrangement! Tak fordi vi måtte være med!”
“Det var dejligt at være med. Glæder os til næste gang.”
Bethaniakirken
Dag Hammarskjölds Gade 2B
9000 Aalborg
Præst Philip Fodgaard
philip@bethania.dk
29 91 08 10
Præst Camilla Westen
camilla@bethania.dk
51 92 77 55
Jyske Bank konto: 5079 2248572
MobilePay: 70539
Støt os i dit testamente gennem Dokument 24
GDPR - Cookie og privatlivspolitik
Aids Care
Jyske Bank konto
5079 7533038