Pedel/vicevært i Bethaniakirken

10 timer ugentligt

Bethaniakirken i Aalborg søger en person (kan også være et ægtepar), som varetager funktionen som pedel/vicevært i Bethaniakirkens bygning. Det ugentlige timetal vurderes at være 10 timer med tiltrædelse 1. marts 2025 eller snarest herefter. Løn jf. aftale hvor der indgår fri bolig (88 m2).

Pedellens opgaver omfatter bl.a.

  • Tilsyn med kirkebygningen og dens installationer således, at bygningen fungerer i forhold til brugerne.
  • Rengøring i samarbejde med kirkens rengøringsteam samt indkøb af rengøringsmidler mv.
  • Pasning af kirkens udendørsarealer.

Vi forestiller os, at vores nye pedel ved Bethaniakirken er en person, som er ansvarlig, pligtopfyldende, samarbejdsorienteret samt har kompetencer i forhold til løsning af opgaver af teknisk art f.eks. i forhold til styring af kirkens varmesystem.  Det forventes tillige, at vedkommende indgår i menighedens liv og virke.

For yderligere information kontaktes Sten Nygaard på 2814 4027

Ansøgning om stillingen som pedel fremsendes til formand for menighedsrådet Poul Erik Jensen på  poulerik.salme51@gmail.com senest 14. februar 2025.

Beskrivelse af pedelfunktionen i Bethaniakirken

Pedellen i Bethaniakirken følger op på, at kirkebygningen fungerer for kirkens brugere ved møder og gudstjenester. Pedellen har dagligt tilsyn med bygningen og dens installationer herunder varmeanlæg samt pasning af udendørsarealer.

 10 timer ugentligt

Funktionen som pedel omfatter følgende opgaver:

Indendørs opgaver

  1. Daglig opfølgning i forhold til toiletter.
  2. Daglig runde at bygningen er aflåst efter brug.
  3. køkkenet sikre at kogeplader, ovn, kaffemaskine og elkande er afbrudt efter brug
  4. Regelmæssig opfølgning i forhold til tjek af radiatorer i bygningen – særlig i vinterhalvåret
  5. Betjening af varmeinstallation i kirkesalen
  6. Oprydning og støvsugning af tæppe i kirkesalen efter gudstjeneste og mødeaktiviteter
  7. Særlig i forhold til kirkelige handlinger
  • Nadvergudstjeneste: Forberede brød og druesaft forud for nadver ved gudstjeneste med nadver og efterfølgende oprydning.
  • Dåb: Forberede varmt vand i dåbsgraven ved dåb og efterfølgende tømning og afbrydelse af varme i dåbsgraven.
  • Bryllup: Opstille og klargøre til vielse og efterfølgende oprydning.
  • Begravelse: Opstille og klargøre til begravelse og efterfølgende oprydning.
  1. rengøring af lokalerne i øvrigt udarbejdes en rengøringsplan i samarbejde med rengøringskoordinator, hvor menighedens medlemmer bidrager til rengøringen.
  2. Stå for indkøb af daglige forbrugsartikler som rengøringsmidler mv
  3. Vask af klude, viskestykker mv.
  4. Yde hjælp til brugere af kirkens lokaler efter behov eller aftale.
  5. Følge op i forhold til eltavler og udskiftning af sikringer o.lign.
  6. Foretage mindre vedligeholdelse af installationer, som ikke kræver faguddannet personale.

 

Udendørs opgaver

  1. Slåning af græsplæne
  2. Holde bedene
  3. Renholde flisearealer dvs. i sommerperioden omfatter det fejning efter behov, og i vinterperioden omfatter det snerydning og saltning efter behov.
  4. Opfølgning i forhold til tømning af affaldscontainere

 

Arbejdsplan

I samarbejde med bygningsansvarlig udarbejder pedellen en arbejdsplan for løsning af opgaverne med oplysninger om tekniske forhold og kontaktpersoner mv.